Kender du din indre rebel?

Det er min oplevelse, at det som ofte holder os tilbage, er en fast tro på, at tingene er som de er, og at vi alligevel ikke kan gøre det store for at ændre på tingene, så hvorfor overhovedet prøve!! Alligevel har du sikkert, ligesom jeg har, en indre rebel, som af og til stikker hovedet frem – det er en slags fandenivoldskhed som nogen gange rammer os.

For mit eget vedkommende, så dukker den op, når der er noget jeg brænder helt vildt for, som for eksempel at give mine erfaringer videre til dig gennem denne bog. Jeg fortæller højt og flot om mit projekt, med stor begejstring.

Jeg kan da godt mærke min indre kryster, der tvivler på om det nu også er en god en idé med den bog. Men det er først når én af dem, som står mig nær, begynder at så tvivl om mit projekt, at min indre rebel viser sig, for så melder tanken sig: Jeg skal f… vise dem, at jeg kan og at det er en god idé!!!

Da jeg efter behandlingen for min sygdom ikke følte mig spor rask, fordi senfølgerne begyndte at melde sig i hobetal, var det min indre rebel som nægtede at give op. Det var min indre rebel, som nægtede at accepterer, at sådan var det bare, lev med dine senfølger, tag nogle piller. Lægerne ville ikke se mulighederne i den behandling, jeg bare vidste, ville hjælpe mig. Jeg var overbevist om, at en behandling i trykkammeret var det der skulle til, for at komme mine stråleskader til livs. Det var min indre rebel, som gav mig styrken til at kæmpe, indtil jeg endelig sad i det trykkammer. Det var min indre rebel, som lærte mig, at nok er lægerne de klogeste, når det handler om den medicinske del af min kræftsygdom, og det er også dem som, indtil videre, står stærkest når det handler om at behandle sygdommen.

Hvis jeg havde fulgt lægernes ordre, og accepteret, at jeg nok bare er hysterisk og mentalt ustabil, fordi jeg ikke ville godtage at smertestillende piller var den eneste vej ud af de ulidelige smerter, så havde jeg formentlig siddet som et lallende morfin-vrag i dag. Jeg kunne simpelthen ikke se mig selv leve mit liv fuldt ud, hvis det skulle foregå på morfin. Det ville være ren overlevelse, med den mængde jeg måtte tage for mine smerter. Jeg magtede ikke at passe mit arbejde, mine børn og mine dyr – jeg kunne ikke engang tale rent, når det var værst. Det var min indre rebel, som hjalp mig og styrkede mig i min overbevisning om, at nok er de læger, men det er mig, der kender min krop bedst!!

Det slår mig lige, at det at have en rebel – en indre rebel, vel egentlig i mange år, ikke har været særligt velanset. Når jeg tænker tilbage på min ungdom, så er det jo netop en form for rebelskhed vi udviser, når vi skal løsrive os fra vores forældre. Det er den periode, hvor de med hovedrysten og himmelvendte øjne konstaterer; hun gør da også som det passer hende, og hun vil slet ikke lytte til fornuft. Det var lidt det samme, jeg fik fra lægerne på sygehuset.

Det er min erfaring at mange af os faktisk går gennem det meste af vores liv på en måde som minder mere om at vi overlever vores liv, snarere end at vi lever det. Mit liv har i mange år været præget af sygdom og kaos, og det meste af tiden, har det handlet om at prøve at få lidt ud af livet, inden den næste krise meldte sig. Det er også sådan jeg har set mine forældre gøre. Indeni har jeg i de samme mange år, haft min rebel som ind i mellem stak hovedet frem og sagde: er det virkelig det livet har at byde på? Er det virkelig det der er bestemt for mig? Kan jeg virkelig ikke gøre noget ved det? Jeg fik aldrig mod til at handle på det og gøre noget som kunne vende bøtten og få livet til at være lidt sødere og mere behageligt.

Igennem mine sene teenageår, er jeg helt sikker på, at jeg levede op til hele familiens forestillinger om hvad en rebel var. Havde du spurgt dem dengang, så ville de enstemmigt have peget på mig. Jeg havde de forkerte venner, gjorde de forkerte ting og opførte mig ganske rebelsk, hvilket dengang betød, at jeg brød reglerne.

Er jeg en rebel, fordi jeg bryder reglerne? Hvilke regler var det lige jeg brød? Og hvem havde lavet reglerne? Er reglerne nødvendigvis universelle? Er alle regler gode regler? Senere vil vi kigge på dine regler.

Teenageårene kan være nogle svære år både for forældrene og de unge, måske er det derfor, at tanken om at have en indre rebel kan sætte nogle negative følelser i gang. Hvis det sker for dig, så er det ganske forståeligt, men jeg vil alligevel opfordre dig til, at udforske din indre rebel, når den viser sig, hvis ikke af andre grunde, så bare ud fra tesen om at…

Hvis du gør det, du altid har gjort, så får du det du altid har fået!!

Med andre ord; hvis du ønsker at ændre dit liv til det bedre, så må du gøre noget anderledes end du har gjort indtil nu. Faktisk har du allerede taget et stort skridt i retning mod forandring, ved at læse denne bog. Den kan hjælpe dig til at finde din indre rebel. Måske har du lige, som jeg, manet den i jorden i mange år, eller måske ved du slet at du har én.

Uanset om du kan nikke genkendende til noget af det jeg har nævnt, så vil jeg bede dig byde din indre rebel velkommen, når den stikker sit lille nuttede hoved frem. For i virkeligheden er det jo bare din indre drivkraft, din passion, din lidenskab, din gnist eller slet og ret din livskraft, som venter på en lejlighed til at springe ud i fuldt flor. Og den kan hjælpe dig, til at tage nogle kvante-skridt i retning af at opnå dine mål.

Maner du din indre rebel i jorden, så er det som at gå med livrem og seler, og du vil sjældent eller aldrig bryde ud af din komfortable skal. Det gør at du for det meste vil have en følelse af at være utilstrækkelig, mellemfornøjet og aldrig rigtig tilfreds med noget. Lader du derimod din indre rebel komme i tale, udviser du mod og nysgerrighed kombineret med risikovillighed. Det vil hjælpe dig til at skabe nye oplevelser og sørge for at dit liv er dynamisk, foranderligt, spændende og ikke mindst værd at leve. Du er kræftoverlever – du har fortjent et liv der er værd at leve.

Som jeg ser det, så vil du, når du vælger at give din indre rebel plads, hilser den velkommen og lytter til den, få hjælp og styrke fra den, så du kan leve dit liv i overensstemmelse med dine ønsker og dine mål. Ignorerer du derimod din indre rebel, vil du leve som ”gæst” eller tilskuer i dit eget liv. Én som hverken kan (vil) gøre fra eller til, én som er trist, deprimeret og utilfreds og ofte slår sig selv oveni hovedet, fordi du aldrig kan tage dig sammen og gøre noget ved det.

Det kan godt være, at det hele lyder lidt søgt, og du behøver heller ikke tro på mig, faktisk vil jeg anbefale dig, at holde fast i din skepsis, så længe du bare er åben og villig til at ”lege med”. Det er sådan, at du i praksis kan finde ud af, at du har en indre rebel som kan og gerne vil hjælpe dig.

Prøv rebeløvelsen, du finder den under "øvelser".

Senest ændret Mandag, 02 juni 2014

Log ind for at skrive kommentarer

KO's guldkorn

Nyhedsbrev

Tilmeld dig og få første trin til at hjælpe dig selv, når du er kræftoverlever.

Søs Egelind støtter

Go to top